LIONS CLUB BIRKERØD er en af de 330 LIONS klubber, som findes i Danmark. Klubben er startet i 1964 af Lions Club Søllerød-Virum. LIONS CLUB BIRKERØD er selv moderklub for klubberne i Helsinge og Farum. Klubbens møder afholdes normalt på Lions Park beliggende Bregnerødvej 83. Klubben holder møder i alle måneder bortset fra juni og juli. Normalt er der møde 1. torsdag i måneden. Bestyrelsen mødes mindst en gang hver måned for at tage stilling til ansøgninger og i øvrigt forestå klubbens almindelige administration. Desuden er der udvalgsmøder, som bruges til planlægning af de forskellige aktiviteter. Eventuelle ansøgninger sendes til klubbens præsident. Se nærmere under Kontakt/Links. |